HVORFOR ER STRATEGI VIGTIGT?

Strategisk planning er en essentiel disciplin, når der skal skabes stærke og langtidsholdbare brands. Selvom ”den rene strategiske planner” ikke findes i alle bureauer og virksomheder, er disciplinen bredt repræsenteret i andre titler på begge sider af bordet. Og med god grund. For strategi og indsigt har aldrig været vigtigere. I en digital tidsalder med næsten uendelige muligheder, kræver det en klar strategi at skabe et engagement og et emotionelt bånd til forbrugeren. Strategien er med andre ord en absolut forudsætning for brandets formåen.

 

EN UNIK FORSTÅELSE AF (FOR)BRUGEREN

Den strategiske planner er forbrugerens repræsentant. Plannerens vigtigste rolle er at forstå forbrugeren, dennes holdninger, handlinger og motiver. Det er kerneindsigten i forbrugeradfærden, som brandets kommunikationsplatform og de kreative løsninger bygges op omkring. Planneren er også udfordreren, der identificerer muligheder i brandet og udvikler forretningen gennem innovation og nye måder at se verden på.

 

PARADIGMESKIFTET I BRANDING

Strategisk planning har eksisteret i mere end 50 år, og selvom de grundlæggende principper bag planning ikke har nogen udløbsdato, er der de seneste ti år sket et betydeligt paradigmeskifte i branding.

Fra at udvikle kommunikation på relativt få kanaler, skabes der nu løsninger – i alle afarter – på utallige touch points. Dette paradigmeskifte har stor betydning for strategen, da forretningsudfordringer og forbrugerproblemer i højere grad bringes i spil i jagten på kreative løsninger, der skaber en konkret værdi for brugerne.

STRATEGISK PLANNING ANNO 2019

Planner-uddannelsen blev introduceret for knap 25 år siden, da strategisk planning var en ny disciplin i den danske kommunikationsbranche. Strategisk planning blev efterfølgende hurtigt en fast funktion på mange bureauer, selvom uddannelsen blev nedlagt igen.

Nu genopstår den i en version 2.0 som Masterclass i Strategy & Insight, der forener de fundamentale principper og metoder i planner-håndværket med at finde dybe menneskelige indsigter og meningsfulde formål med mulighederne i de nye digitale teknologier.

På Masterclass i Strategy & Insight klædes deltagerne på til strategisk planning anno 2.0. Her skuer vi både:

  • i dybden med de videnskabelige teorier og metoder
  • i bredden med det nye teknologiske landskabs mange muligheder
  • indad i forhold til egen læring om intuition, indlevelse og erkendelse